Thomsens farveladefabrik © 2007 • 

 


Herunder kan du læse mere om alternativ behandling generelt.

Nedenstående er overvejende information hentet fra ViFAB, Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, som er en selvejende institution under Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Om ViFAB

(www.vifab.dk)

ViFAB er en selvejende institution under Indenrigs- og Sundhedsministeriet med bopæl i Århus.

På trods af vores navn, Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, er ViFAB hverken for eller imod alternativ behandling.

ViFAB indsamler og formidler informationer om det alternative behandlingsområde, uanset om denne information bidrager til at give et positivt eller negativt billede af alternativ behandling.

Statistik om alternativ behandling

Alternativ behandling i Danmark 2005

Her finder du nøgletallene fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005, som er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed.

Undersøgelsen bygger på svar fra 14.566 danskere på 16 år eller derover.

Nøgletal

Brug af alternativ behandling

22,5% har brugt alternativ behandling inden for det seneste år.

45,2% har brugt alternativ behandling på et eller andet tidspunkt i livet.

Den typiske bruger

Kvinde

25-64 år

Har 13-14 års skolegang

Mest populære behandlingsformer inden for det seneste år

Massage, osteopati eller andre manipulative teknikker (13,2%)

Zoneterapi (6,1%)

Akupunktur (5,4%)

Zoneterapi

Her kan du læse om behandlingsformen zoneterapi.

Definition og baggrund

Zoneterapi er en form for massage og én af de hyppigst anvendte alternative behandlingsformer i Danmark. Zoneterapeuter fortæller ofte, at zoneterapi har været kendt i forhistorisk tid, men der er dog ingen skriftlige kilder, der dokumenterer dette (Johannessen, 1994).

Den første bog om zoneterapi udkom i 1913. Det var den amerikanske øre- næse- og halslæge William Fitzgerald, der udgav bogen "Zone Theraphy". Han beskriver her, hvordan han har erfaret, at tryk på visse punkter af kroppen kan bedre funktionen af de indre organer og undertiden få smerter til at forsvinde. Fitzgerald var af den opfattelse, at reflekspunkter findes mange steder på kroppen som for eksempel på hænder, ører, tunge og gane. Disse punkter stimulerede Fitzgerald med blandt andet træ- og metalredskaber.

Senere indledte Fitzgerald et samarbejde med massøsen Eunice Ingham. Ingham arbejdede med en teori om, at reflekszonerne er placeret på fødderne, og at disse reflekszoner afspejler organernes tilstand. Eunice Ingham udgav to bøger: "Stories the feet can tell" (1938) og "Stories the feet have told" (1963). Disse bøger blev oversat til dansk i 1970'erne.

Heilpraktikeren Hanne Marquardt lærte zoneterapi af Ingham og har siden arbejdet for metodens udbredelse i Europa. I dag er hun leder af organisationen Hauptlehrstätte für Reflexzonentherapie am Fuss og har udgivet bogen "Reflexzonenarbeit am Fuss".

Zoneterapi blev en udbredt behandlingsform i Danmark i løbet af 70'erne blandt andet på grund af fysioterapeuten Lis Andersens arbejde. I dag arbejder danske zoneterapeuter stort set efter Inghams og Marquardts principper (Frandsen, 2001).

Grundlæggende principper

Inghams og Marquardts teori går ud på, at nerveender fra de fleste af kroppens organer findes på fodsålerne. Omkring disse nerveender kan der dannes krystaller, og det kan belaste hele kroppen. Imidlertid kan zoneterapi på reflekspunkterne fjerne aflejringerne i vævet, og kroppens balance kan dermed genoprettes.

Fitzgerald og Ingham inddeler kroppen i 10 zoner fra fodsålen op til hovedet. De har den opfattelse, at reflekszonerne på venstre fod er relateret til venstre kropshalvdel, mens reflekszonerne på højre fod er relateret til højre kropshalvdel. Hvis kroppens energi på den ene eller anden måde er blokeret, er det ifølge Ingham muligt for zoneteratpeuten at mærke, i hvilke reflekszoner energien er blokeret. Ved at massere disse reflekspunkter kan zoneterapeuten frigøre helende energi.

Ved at mærke blokeringer i den enkelte reflekszone kan zoneterapeuten slutte sig til karakteren af den ubalance, som klienten lider under. Terapeuten kan mærke blokeringerne som en slags små gryn i foden eller som spændinger i fodens væv.

Zoneterapi i dag
Zoneterapien er i konstant udvikling. Blandt andet er der blandt zoneterapeuter en fortsat diskussion om placeringen af reflekszonerne.

Også det behandlingsfilosofiske grundlag er i forandring. Mange zoneterapeuter er i dag inspireret af kinesisk filosofi, når de skal forklare, hvordan behandlingsformen virker, og ofte benytter de sig også af begreber hentet i akupunkturen. Enkelte zoneterapeuter skelner mellem vestlig og traditionel kinesisk zoneterapi (TKZ). TKZ er imidlertid udviklet i Danmark.

Siden starten af 1990'erne har zoneterapeuter desuden henvist til den holografiske tankegang, når de har skullet forklare zoneterapien. Fødderne forstås ifølge denne opfattelse som en del af kroppens helhed. I delen afspejles helheden, hvilket vil sige, at hele kroppens tilstand afspejles i reflekszonerne under fødderne

Anvendelse

Zoneterapi benyttes af mennesker i alle aldre, som ønsker at bevare, fremme eller genoprette sundhed og livskvalitet. Zoneterapi anvendes ofte ved led- og muskelsmerter, stress, kredsløbssygdomme, fordøjelsesproblemer, allergier, luftsvejslidelser, hormonelle lidelser, urinvejslidelser, øre- og øjenlidelser, virusinfektioner, hovedpine, migræne, idrætsskader og som smertelindring og véstimulation under fødsel.

Flere arbejdspladser har ansat zoneterapeuter som en del af deres personalepleje.

Bivirkninger

Kroppen kan reagere på en zoneterapibehandling på flere måder.

Nogle typiske reaktioner er træthed, afslappethed og dyb søvn.

Urin og afføring kan ændre hyppighed, farve og lugt.

Der kan også opstå en midlertidig forværring af de symptomer, patienten søger behandling for, før den egentlige bedring indtræffer. Disse reaktioner forsvinder igen.

Zoneterapeuter forstår ikke sådanne reaktioner som bivirkninger eller som en forværring af tilstanden, men derimod som et udtryk for, at kroppen begynder at udrense affalds- og giftstoffer. Reaktionerne opfattes altså som et positivt udtryk for, at zoneterapibehandlingen har en effekt.

Behandling i praksis

En zoneterapibehandling foregår ved trykbehandling på føddernes under- og overside samt på ankler. Ved at vurdere ømheden i reflekszonen og vævets tilstand får zoneterapeuten et indtryk af ubalancer i klientens krop. Reflekszonerne afspejler tilstanden i det tilhørende organ.

Behandlingen indledes med en samtale og journalskrivning. Under behandlingen ligger klienten på en briks eller sidder i en stol. Fødderne masseres først varme, herefter behandles reflekszonerne. Efter behandlingen får klienten ofte mulighed for at slappe af.

Den enkelte behandling varer mellem ½ til 1 time afhængigt af, hvilke arbejdsmetoder behandleren benytter.

Det er forskelligt, hvor mange behandlinger zoneterapeuter anbefaler, at en klient skal have. Generelt kan man sige, at behandlingshyppigheden aftager gennem behandlingsforløbet. Et sådant eksempel kunne være en patient, der får 10-12 behandlinger. I de første 2 uger behandles patienten 2 gange ugentligt. Herefter 1 gang ugentligt i en måneds tid, og herefter kan klienten komme hver 14. dag for til slut at komme 1 gang om måneden.

Mange zoneterapeuter bruger flere behandlingsformer. Zoneterapi kombineres ofte med massage eller akupressur, og mange zoneterapeuter arbejder med kost-, vitamin- og mineralterapi.

Den enkelte zoneterapeut fastsætter selv prisen for sin behandling. Prisniveauet ligger omkring 200-250 kroner (2001).

Regler og Rettigheder

Zoneterapeuter autoriseres ikke i Danmark.

Zoneterapeut er ikke en beskyttet titel. Derfor må man spørge den enkelte zoneterapeut, hvis man ønsker kendskab til vedkommendes faglige baggrund. De forskellige organisationer stiller forskellige krav til den uddannelse, som zoneterapeuten skal have modtaget for at kunne optages som medlem i organisationen.

De enkelte foreninger kan have etiske råd, der behandler klager.

Behandlerorganisationerne pålægger deres medlemmer tavshedspligt. Overtrædelse af denne tavshedspligt har dog ikke de samme juridiske konsekvenser, som det har for sundhedspersonale, der arbejder under autorisation.

Overtræder zoneterapeuter behandlerorganisationernes etiske regler, kan organisationerne ekskludere disse medlemmer og fratage dem retten til at bruge foreningernes bogmærker.

Det er dog op til den enkelte behandler, om vedkommende ønsker at være medlem af en faglig organisation.

Ifølge en skrivelse fra Told- og Skattestyrelsen er mange zoneterapeuter fritaget for at betale moms. Det sker med henvisning til momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 og uddybes i Momsvejledningen. Den kan findes under punktet "Regler og rettigheder" under relateret information.

Told- og Skattestyrelsen har desuden udarbejdet en skrivelse, hvoraf det fremgår, at minimumskravet for at opnå momsfritagelse er, at behandleren har gennemgået en uddannelse med en varighed af mindst 660 lektioner. Der er ikke opstillet krav til det nærmere indhold af uddannelsen.

Uddannelse

I Danmark foregår uddannelsen til zoneterapeut på private skoler. Skolerne er ofte tilknyttet de forskellige zoneterapeutorganisationer.

Den samlede uddannelse tager typisk 2-3 år at gennemføre.

Kilder

Andersen L. (1978) "Håndbog i zoneterapi". 1978. Borgen. København

Fitzgerald. WM.H. (1973) "Zone Therapy". 1973. Health Research. California

Frandsen P.L. (2001) Hanne Marquardt. "Praktisk lærebog i zoneterapi". Munksgård. København

Ingham E.D. (1972) "Hvad fødderne kan fortælle". Strube

Ingham E.D. (1973) "Hvad fødderne fortalte". Strube

Johannessen H. (1994) "Komplekse Kroppe. Alternativ behandling i antropologisk perspektiv". Akademisk Forlag. København

Marquardt H. "Reflekszonearbejde på foden".1977. Thanning og Appel

Mørch L &Eriksen L. (1993) "Vejledning i kvalitetssikring af forskningsprojekter for alternative behandlere". Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ behandling. København

Teksten er desuden udarbejdet efter kontakt til FDZ, SFZ, zcd, OZ, ZoNe, Body Mind og Naturmedicinsk Kursuscenter.

Healing

Her kan du læse om behandlingsformen healing.

Definition og baggrund

Ordet healing er engelsk og betyder helende eller den praksis at hele. På dansk bruges betegnelsen healing om en alternativ behandlingsform, hvis genstand kan være ting, planter, dyr og mennesker.

Overførsel af energi
Der er meget stor individuel variation i den måde, healere praktiserer healing på. Dog beskriver healere næsten altid healing som en overførsel af energi fra healeren - som regel via dennes hænder- til klienten. Energien kan komme fra healeren selv, eller healeren kan opleve at være en kanal for en udefrakommende energi. Nogle healere mener, at evnen til at heale er medfødt, mens andre mener, at det er noget alle kan lære.

Den udefrakommende energi har mange forskellige betegnelser, hvoraf nogle af de mest brugte er højere energi, universel energi, ren energi, højere bevidsthed, Gud, Kristus, ubetinget kærlighed og næstekærlighed. Blandt healere er der dog en udbredt opfattelse af, at der er tale om den samme energi, som blot kaldes noget forskelligt alt afhængigt af den enkelte healers virkelighedsopfattelse og religiøse overbevisning.

Healere arbejder ud fra en holistisk orientering, hvilket vil sige en oplevelse af, at alt i verden er uløseligt forbundet. De betragter derfor den enkelte klient i en bred sammenhæng, som udover det fysiske også tager højde for psykiske, følelsesmæssige, sociale og åndelige sider af klientens velbefindende.

Healing i Danmark
Forskellige former for healing formodes at have eksisteret til alle tider og overalt i verden. I Danmark har især to personer, nemlig Bob Moore og Jes Bertelsen, igennem en årrække været store inspirationskilder for mange healere. De har undervist på en lang række healings- og selvudviklings-kurser, og Jes Bertelsen har ligeledes udgivet en række bøger om disse emner.

Forskellig praksis - ens begrebsramme
Selvom healere praktiserer healing på mange forskellige måder, arbejder mange healere dog inden for nogenlunde den samme begrebs- og forståelsesramme, når det gælder opfattelsen af sygdom og helbredelse.

Mange healere arbejder ud fra en forestilling om, at der i den menneskelige krop er en energi, ofte kaldet livsenergi, som cirkulerer i bestemte baner eller strømme. De er af den opfattelse, at sygdom og skavanker opstår, hvis der bliver ubalance i dette energisystem. Nogle taler om, at ubalancer kan tage form som blokeringer forskellige steder i systemet, således at livsenergien forhindres i at strømme frit.

Igennem healingen forsøger behandleren at afbalancere klientens energier og fjerne eventuelle blokeringer. Det kan foregå på mange forskellige måder, men ens for de fleste healere er, at de forsøger at tilføre klienten ekstra energi. Mange healere er af den opfattelse, at de igennem healingen aktiverer selvhelbredende mekanismer i klientens krop.

Mentale forhold har stor betydning
De fleste healere mener, at der kan ligge mange forskellige årsager bag de energimæssige ubalancer og blokeringer, som kan føre til sygdomme. Generelt for healere er det dog, at de tillægger psykiske samt tanke- og følelsesmæssige forhold stor betydning i forbindelse med dannelsen af ubalancer og blokeringer.

Nogle healere mener, at der stort set altid ligger sådanne årsager bag sygdomme, og at det er nødvendigt at finde frem til dem, bearbejde dem og forsøge at ændre på for eksempel tanke- og handlemønstre, for at undgå at ubalancerne opstår igen.

De fleste healere afviser dog ikke, at der kan være andre sygdomsfremkaldende faktorer såsom genetiske dispositioner og påvirkninger fra det omgivende miljø. Men det ændrer ikke ved deres behandlingsmetoder.

Alliance - ikke kamp
En almindelig opfattelse blandt healere er, at sygdomsforløb også kan betragtes som noget positivt, idet de giver mulighed for at bearbejde følelsesmæssige problemer og få kontakt til sider af sig selv, som er blevet undertrykt. Nogle healere er af den opfattelse, at sygdomme ikke skal betragtes som noget ondt, der med alle midler skal bekæmpes. Tværtimod mener de, at sygdom repræsenterer nogle sider af personen, som har brug for positiv opmærksomhed og omsorg. For disse healere er det således vigtigt, at klientens forhold til sygdommen tager form som en alliance og ikke en kamp.

Generelt for healere er altså, at de sigter mod at skabe en balance i klienten, som ikke kun omfatter klientens fysiske tilstand men også dennes psykiske, følelsesmæssige og åndelige velbefindende også selvom klienten måske har henvendt sig med et fysisk problem. På grund af det brede fokus betragtes samtale som en vigtig del af en behandling hos en healer.

Forskellige former for healing
Selvom healere har en nogenlunde ensartet forståelse af sygdom og sundhed, så findes der mange forskellige tilgange og teknikker, som healere i deres behandling sammensætter på vidt forskellige måder. Hvad en behandling består af hos den enkelte healer, afhænger blandt andet af healerens uddannelse og erfaring som healer samt af personlige evner og religiøs overbevisning. Nogle af de mest almindelige tilgange og teknikker er beskrevet nedenfor.

Kanalisering af udefrakommende energi
De fleste healere mener, at de under en healing optræder som en kanal eller et redskab for en udefrakommende energi. De oplever det ofte som om, energien går igennem deres krop og videre over i klienten eller dennes aura.

Nogle healere oplever energien som lys, der strømmer igennem dem og videre over i klienten. Der er healere, som bruger hjælperedskaber som for eksempel krystaller til at kanalisere energien over i klienten.

Mange healere oplever under healingen at blive guidet af energien, som fortæller dem, hvad de skal gøre. Nogle healere forsøger at rette energien mod bestemte steder i klientens krop eller aura, hvor de mener, der er brug for den.

Andre healere forsøger at undgå at lede energien, da de mener, at energien repræsenterer noget, der har mere overblik over, hvad klienten har brug for, end de selv har.
Samtidig med, at der overføres energi, kan healeren foretage sig forskellige ting som for eksempel at give klienten massage.

Selvom det er langt de fleste, er det dog ikke alle healere, der arbejder med udefrakommende energi. Nogle healere arbejder således på forskellig vis med deres egne helbredende evner og energi.

Kristne healere
Nogle kristne healere opererer med forskellige former for bøn, som de lærer de klienter, der er interesserede. Det kan være ud fra en vurdering af, at mange mennesker mangler en kontakt med den åndelige dimension af tilværelsen, og at det kan være medvirkende til at skabe ubalance i disse mennesker.

Personlig udvikling
Mange healere ser det som en vigtig del af behandlingen at hjælpe klienten i gang med en selvudviklingsproces. Det varierer meget, hvor stor vægt den enkelte healer lægger på dette element, men hos de fleste healere vil det i en eller anden grad udgøre en del af behandlingen. Hos nogle healere er det en meget væsentlig del af behandlingen, da de ser et personligt udviklingsforløb som en forudsætning for, at healingen kan have en varig effekt. Andre healere beskæftiger sig kun med klienters selvudvikling, hvis det er et ønske hos den enkelte klient.

En af grundene til, at healere lægger så stor vægt på klientens personlige udvikling, er den store indflydelse, som de mener, tanker og følelser kan have på den enkeltes energimæssige balance og dermed almene velbefindende.

Mange healere mener, at påvirkningen også kan gå den anden vej, således at en ændring af negative tanke- og følelsesmønstre kan forløse ubalancer og blokeringer i energisystemet, hvorved der frigives mere energi, som kroppen kan bruge til at helbrede sig selv.

Healere med denne tilgang ønsker at hjælpe klienten til at blive klar over og forsøge at ændre følelses- og tankemønstre, som kan have haft en negativ indflydelse på klientens velbefindende. De ønsker at finde frem til årsagerne til klientens problemer og hjælpe klienten med at foretage ændringer, som kan medvirke til, at problemerne ikke opstår igen.

Det kan indebære, at klienten må arbejde med uafklarede dele af sit liv såsom undertrykte følelser og behov, følelsesmæssige traumer og sorg. Mange healere lægger vægt på, at det er vigtigt, at klienten har en følelse af selv at gøre noget ved sine problemer.

Mange healere bruger i arbejdet med selvudvikling forskellige psykoterapeutiske teknikker. Det kan for eksempel være at arbejde med klientens drømme, eller at arbejde med forskellige redskaber, som for eksempel maleterapi, hvorigennem klienten kan få afløb for eventuelle undertrykte følelser.

Nogle healere mener, det er vigtigt at hjælpe folk til at genetablere en kontakt til deres egen åndelige dimension, hvis de har mistet denne kontakt. Dette kan de gøre dels gennem healingen og dels ved at vejlede folk i at meditere eller bede.

Bønnerne kan være rettet mod det, som klienten tror på; det væsentlige er, at bønnerne opleves som forbundet med kroppen og følelserne og ikke kun som noget, der foregår mentalt. En større kontakt med sin åndelige dimension kan ifølge disse healere være med til at give den enkelte en oplevelse af mening i tilværelsen.

Aura- og chakrahealing
At arbejde med chakraerne og auraen er meget udbredt blandt healere og kan kombineres med alle de øvrige tilgange til healing.

Sansning af klienters aura og chakraer bruges af healere som redskab til både at behandle og diagnosticere klienter, idet auraen og chakraerne menes dels at kunne tilføres energi og dels at kunne give en lang række oplysninger om klienten og dennes helbredstilstand.

Der er tale om to oprindeligt selvstændige teorier med forskellig historisk baggrund, men i dag er det meget almindeligt blandt healere at kombinere de to teorier. En healer kan således under samme behandling arbejde både med klientens aura og dens chakraer.

Aura
Sansning af auraen har været brugt af healere tilbage til 1800-tallet. Ifølge teorien om auraen er den et energifelt, som omgiver den menneskelige krop. Også dyr, planter, steder og ting menes at have en aura. Auraen består af fire lag, nemlig det æteriske, det astrale, det mentale og det åndelige/spirituelle. Nogle healere kan se disse lag som forskellige farver.

De fire lag beskriver hver forskellige sider af mennesket. Det æteriske lag beskriver blandt andet menneskets livsenergi og fysiske velbefindende, det astrale følelserne, det mentale tankerne og bevidstheden og endelig beskriver det åndelige/spirituelle lag det åndelige aspekt af mennesket.

Hvert lag i auraen er en speciel slags energi, der har sin egen vibrationshastighed og funktion. Jo længere væk fra kroppen laget befinder sig, jo hurtigere er vibrationshastigheden. Auraen forstås som en slags ikke-fysisk krop, der afspejler, hvad det enkelte menneske indeholder herunder også den enkeltes helbredstilstand, ubalancer og blokeringer, hvilket healerne bruger i forbindelse med healingen.

Desuden er der et særligt punkt i det spirituelle lag af auraen, som kaldes essenspunktet - også kaldet individualitetspunktet eller ID-punktet. Det befinder sig cirka 40 centimeter over hovedet og er det højeste punkt i auraen.

Ifølge nogle healere er det igennem deres eget essenspunkt, at de under healingen kanaliserer den udefrakommende energi. Essenspunktet er ifølge teorien et udtryk for et menneskes individualitet og indeholder vigtige informationer om den enkeltes medfødte evner, muligheder og karma.

Karma er en del af reinkarnationstanken, som findes blandt andet i hinduismen og buddhismen. Karma forstås som summen af moralsk gode eller onde handlinger, som et menneske udfører i sin levetid, og som bestemmer dets skæbne i næste liv.

Chakra
Teorien om chakraer stammer fra det traditionelle indiske medicinske system, ayurveda. Ordet chakra er sanskrit og betyder hjul. I teorien om chakraer er chakra en betegnelse for energicentre i den menneskelige krop, som indeholder en roterende energi.

Ifølge teorien har mennesket syv sådanne energicentre, hvor der er en særlig stor koncentration af energi. De syv chakraer har forskellige fysiske og psykiske egenskaber og afspejler forskellige bevidsthedsniveauer og følelser i mennesket. Til hvert chakra er der også forbundet et kropsområde.

Energien i chakraerne har ligesom auraens forskellige lag også sin egen vibrationshastighed. Chakraernes forskellige vibrationshastigheder producerer hver en bestemt farve. Jo klarere et chakras farve er, jo bedre siges funktionen i chakraet at være.

Chakraerne afbildes som kegleformede hvirvler, hvor den smalle ende er placeret på forsiden af rygsøjlen og den modsatte ende foran kroppen ofte afbildet som en lysende skive. Chakraerne løber hele vejen langs rygsøjlen og dens forlængelse med det øverste chakra placeret på toppen af issen. Når teorierne om chakraerne og auraen kombineres, arbejder man med den forestilling, at chakraerne og auraen er forbundet gennem det æteriske lag af auraen.

Chakraernes funktion er blandt andet at fordele livsenergi i kroppen via energistrømme. Når et menneske undertrykker impulser fra chakraerne, kan der opstå blokeringer i de pågældende chakraer. Blokeringerne betyder, at chakraerne ikke kan optage så meget energi som før og derfor heller ikke give så meget videre til energistrømmene i kroppen. Dette kan i sidste ende føre til en dårligere helbredstilstand.

Behandling ved hjælp af aura og chakraer
Healere som arbejder med auraen og chakraerne kan enten se disse energier eller sanse dem med hænderne og på den måde forsøge at danne sig et indtryk af klientens tilstand. Hvis det er en healer, der sanser gennem hænderne, vil healeren bevæge hænderne på afstand af klientens krop i klientens aura. Opdager healeren ubalancer eller blokeringer vil hun/han arbejde på at afbalancere disse, hvilket kan foregå på mange forskellige måder.

Afbalanceringen af ubalancer og blokeringer i auraen eller chakraerne indebærer som regel en form for tilførsel af energi til det pågældende område. Dette kan ske ved, at healeren placerer sine hænder på eller nær klienten.

Hvis det er en healer, der arbejder med kanalisering af udefrakommende energi, kan hun/han på dette tidspunkt forsøge at etablere kontakt til energien og eventuelt føre den til stedet for ubalancen.

Andre healere vil forsøge at føle kontakt med det pågældende område og eventuelt bevæge hænderne i bestemte bevægelser i eller omkring området i auraen og/eller chakraerne for at afbalancere energien. Atter andre forsøger at overføre bestemte følelser, farver eller symboler, som de fornemmer kan have en gavnlig virkning, til det pågældende sted.

Clairvoyance
Clairvoyance kaldes også klarsyn. Clairvoyance er en evne til at sanse forhold og sammenhænge, som ikke kan opfattes med de almindelige sanseorganer. Clairvoyante healere kan bruge denne evne til at sanse klientens problemer og eventuelt årsagen til dem. Hvis en healer benytter sig af clairvoyance, vil dette typisk finde sted før selve healingen påbegyndes - eventuelt under en indledende samtale.

Åndelige hjælpere
Nogle healere kan have en oplevelse af, at der er åndelige hjælpere tilstede under healingen. De beskrives som ikke-fysiske væsner og omtales som for eksempel engle, mestre, ånder eller afdøde personer. Nogle healere forsøger bevidst at opnå kontakt til sådanne hjælpere, mens andre oplever, at de spontant er til stede. Healerne oplever, at de åndelige hjælpere bidrager med energi og vejledning under healingen. Nogle mener, at den enkelte klient har nogle særlige åndelige hjælpere eller skytsengle og forsøger før healingen at etablere kontakt til disse.

Medier
Nogle healere oplever, at de er medier for afdøde personer under healingen. Ifølge udøvere af denne form for healing indtager en afdød persons ånd healerens krop og udfører herigennem healingen.

Fjernhealing
Fjernhealing vil sige, at klienten og healeren ikke befinder sig i samme rum, de kan endda befinde sig på hver sin side af jorden. Som regel aftales et tidspunkt for healingen. På det aftalte tidspunkt vil healeren i en meditativ tilstand forsøge at komme i en form for kontakt med klienten og derefter overføre healende energi til vedkommende. Forestillingen er, at den fysiske afstand ikke har nogen betydning for overførslen af den healende energi, da den ikke er bundet til en fysisk form.

Reikihealing
Ordet reiki er japansk og betyder universel livsenergi. Reikihealing er en oprindeligt japansk healingsmetode, som nu er udbredt over det meste af verden. En reikihealer har modtaget særlige indvielser, som gør vedkommende i stand til at åbne energikanaler i kroppen, der forbinder vedkommende med reiki, den universelle livsenergi.

Under healingen kanaliserer reikiudøveren denne livsenergi over i klienten, hvorved selvhelbredende mekanismer i klientens krop, menes at aktiveres. Reikihealingen foregår ved, at healeren lægger sine hænder på klientens krop i bestemte fastlagte positioner med det formål at afbalancere klientens chakraer.

Energien bevæger sig selv hen, hvor klienten har brug for den, og arbejder på at genoprette den energimæssige balance i klienten.

Anvendelse

Mennesker søger behandling hos healere for fysiske, psykiske, sociale og følelsesmæssige problemer, samt for at opnå personlig eller åndelig udvikling. (Jonna Widell: "Healing: En sociologisk undersøgelse")

Man kan altså bruge healing på flere niveauer. For eksempel mener mange healere, at healing kan hjælpe kræftpatienter i form af at lindre smerter og andre fysiske symptomer, afhjælpe bivirkninger ved stråle- og kemoterapi samt forbedre immunforsvaret. Derudover mener de, at de kan hjælpe folk til et bedre psykisk og følelsesmæssigt velbefindende ved at arbejde med klientens følelsesmæssige accept af sin situation, snakke om bekymringer og mildne angst.

Bivirkninger

Så vidt man ved, findes der ingen bivirkninger i medicinsk forstand ved healing. Men det er vanskeligt at tale om bivirkninger inden for healing, fordi healere ikke arbejder med begrebet bivirkninger i gængs medicinsk forstand. De taler i stedet for om eftervirkninger eller reaktioner, som ofte er en del af behandlingen eller helbredelsesprocessen. Nogle af de mere almindelige reaktioner er beskrevet nedenfor.

Kropslige reaktioner
Under en healing vil klienten ofte opleve forskellige kropslige og følelsesmæssige reaktioner. En følelse af ro og dyb afslapning er almindelig, og det er heller ikke usædvanligt, at klienten falder i søvn. Derudover kan klienter opleve en følelse af for eksempel snurren, lethed, tunghed, varme eller kulde i hele kroppen eller dele af den.

Følelsesmæssige reaktioner
Det er også almindeligt under healingen at se farver og billeder samt spontant at opleve forskellige følelser, der kan være både positive og negative som for eksempel glæde, fortrøstning, lettelse, vrede og irritation. Healere påpeger desuden, at klientens sanseapparat ofte skærpes under og lige efter healingen.

Healing kan også have virkninger, som mærkes flere dage efter behandlingen. Det er almindeligt, at klienter bliver mere trætte og sover mere end normalt. Derudover kan det ske, at klienter tænker over de ting, der er blevet talt om under samtalen. Det kan også ske, at tanker og følelser umotiveret dukker op til overfladen uden en aktuel årsag. Nogle klienter oplever at få mere energi, hvilket healere forklarer med, at der er sket en forløsning af blokeret energi.

Det sker naturligvis også, at klienten ikke oplever nogen reaktion på behandlingen, og det skal ifølge healere ikke ses som et tegn på, at behandlingen ikke har virket.

Behandling i praksis

Uanset hvordan healeren udfører selve healingen, er der stort set altid tre faste bestanddele ved et besøg hos en healer, nemlig en indledende samtale, selve healingen og til sidst en hvileperiode.

Forberedelse
Mange healere bruger tid før klienten kommer til at indstille sig mentalt på behandlingen. De kan eksempelvis meditere, bede eller fokusere deres tanker på klienten. Healere kan bruge disse teknikker til at komme i en anden bevidsthedstilstand, hvor de oplever sanserne som mere åbne, og hvor de kan komme i kontakt med den energi, som de ønsker hjælp fra under behandlingen. Nogle healere føler, at de er i en slags trance under behandlingen.

Samtale
Det første, der sker ved en behandling hos en healer, er som regel, at klienten og healeren har en samtale omkring de problemer, som klienten henvender sig med. Healeren vil ofte spørge til blandt andet klientens eventuelle sygdomsforløb, hvilken medicin klienten tager og levevis.

Samtalen kan have flere forskellige funktioner, som varierer alt efter healer, samt hvilke problemer klienten henvender sig med. Formålet med især den første samtale kan være en form for diagnosticering, hvor healeren bruger samtalen til at danne sig et indtryk af klienten og dennes energiubalance.

Samtalen kan også være et redskab til at få klienten til at slappe af og føle sig tryg ved situationen. Hos healere, som arbejder med klientens selvudvikling, spiller samtalen en meget stor rolle i behandlingen, da det er under samtalen, der tales om problemer samt mulige årsager og løsninger.

Healingen
Under selve healingen ligger klienten som regel på en briks, men kan også sidde på en stol. Der indgår ofte en eller anden form for krops- eller ansigtsmassage i healingen. Nogle healere arbejder direkte på kroppen, andre arbejder via auraen uden at røre kroppen. Også healere, der arbejder med auraen og derfor bevæger sine hænder på afstand af kroppen, vil måske lægge ud med at massere dele af kroppen.

Nogle healere bruger en bestemt rutine til at massere folk, hvor de masserer forskellige kropsdele eller organer i en bestemt rækkefølge. Andre bruger deres intuition eller føler, de bliver guidet til at massere bestemte dele af kroppen.

Efter healingen taler mange healere kort med klienten om, hvordan vedkommende oplevede healingen. Nogle healere giver deres klienter "hjemmeopgaver", som kan være fysiske øvelser, afslapning, meditation eller øvelser i at fastholde bestemte tanker eller sindstilstande.

Hjælpemidler
Healere bruger ofte forskellige hjælpemidler i forbindelse med healingen. Musik, dufte og levende lys kan for eksempel anvendes til at skabe en bestemt stemning i lokalet, støtte healerens koncentration og få klienten til at slappe af.

Tid og hyppighed
Den indledende samtale vil typisk vare fra 45 minutter til 1½ time. Dog vil den første samtale ofte tage længere tid end ved de øvrige behandlinger. Ved klienter, som har gået til behandling over længere tid og ikke føler, at de har behov for en længere snak, kan samtalen modsat vare kortere tid.

Selve healingen tager typisk mellem 15-60 minutter, hvorefter der kan følge en afslapningsperiode, som kan vare fra 5 til 30 minutter. Hele behandlingen tager som regel 1 til 2 timer, og den første gang vil ofte tage længere tid end de efterfølgende gange.

Healere anbefaler ofte, at klienter de første 4 til 6 gange kommer forholdsvist hyppigt for eksempel med en uges mellemrum. Derefter kan der efterhånden gå længere tid mellem behandlingerne.

Regler og Rettigheder

Ligesom andre alternative behandlere autoriseres healere ikke i Danmark. Man må spørge den enkelte healer, hvis man ønsker kendskab til vedkommendes uddannelsesmæssige og faglige baggrund.

Da der ikke findes et offentligt godkendt uddannelsessystem og autorisation for healere, falder deres arbejde uden for Sundhedsstyrelsens regi. Derfor er det ikke muligt at klage via Patientklagenævnet, hvis man er utilfreds med den behandling, man har fået.

De alternative behandleres brancheorganisationer kan have etiske råd, der behandler patientklager, men dette falder uden for offentligt regi. I stedet må man følge generelle retsprincipper. Alternative behandlere er indirekte reguleret via lægelovens kvaksalveribestemmelser, idet de ligesom andre personer, der ikke har autorisation som læge straffes med bøde, hæfte eller fængsel, hvis de udsætter andres helbred for påviselig fare eller har forårsaget skade på legeme eller helbred.

Brancheorganisationer kan pålægge deres medlemmer tavshedspligt, men overtrædelse af denne tavshedspligt har dog ikke de samme juridiske konsekvenser, som det har for personer, der arbejder under autorisation. Det er op til den enkelte behandler, om vedkommende ønsker at være medlem af en brancheorganisation.

Det er tilladt under hospitalsindlæggelse at modtage behandling af en udefrakommende alternativ behandler, så længe denne behandling er forenelig med den lægeordinerede behandling og ikke forstyrrer arbejdet på afdelingen.

Uddannelse

Der er mange private skoler og kursuscentre, som tilbyder uddannelser og kortere kurser i healing.

Derfor må du spørge den enkelte healer, hvis du vil have kendskab til vedkommendes uddannelsesmæssige baggrund.

Kilder

Helen Gamborg: "Det usynlige i helbredelse"

Anne Sophie Jørgensen og Jørgen Høher Ovesen: "Politikens bog om healing"

Ejler Neergaard: "Healing: Introduktion til et udvidet verdensbillede"

Lennart Pasborg: "Ukonventionel kræftbehandling"

Jonna Widell: "Healing: En sociologisk undersøgelse"

Sammenslutningen af alternative behandlere i Danmark: "Forbrugervejledning: Alternative behandlingsformer"

Desuden er fire healere blevet interviewet om deres behandlingsmetode.

 

Kræftpatienters brug af alternativ behandling

Her finder du statistik om brugen af alternativ behandling blandt kræftpatienter.

Tallene stammer fra Kræftens Bekæmpelses undersøgelse "Kræftpatientens verden".

Formålet med undersøgelsen var at undersøge kræftpatienters behov i de forskellige faser af behandlingsforløbet.

Undersøgelsen er udført af forskere ved Bispebjerg Hospital for Kræftens Bekæmpelse.

Undersøgelsen bygger på svar fra 1.518 kræftpatienter.

Brug af alternativ behandling

27% af kræftpatienterne har brugt alternativ behandling - herunder naturmedicin, kosttilskud samt stærke vitaminer og mineraler - efter at have fået en kræftdiagnose.

Mest brugte behandlingsformer

Følgende behandlingsformer var de mest brugte blandt kræftpatienterne:

Naturmedicin og kosttilskud (12%)

Vitaminer og mineraler (11%)

Akupunktur (8%)

Zoneterapi (6%)

Kostvejledning (6%)

Massage (4%)

Begrundelser for brug af alternativ behandling

Kræftpatienterne angiver hyppigst følgende begrundelser for brug af alternativ behandling, herunder naturmedicin, kosttilskud samt stærke vitaminer og mineraler:

Jeg tænkte, at det kunne styrke min modstandskraft (52%)

Jeg tænkte, at det kunne give mig mere energi (41%)

Jeg tænkte, at det kunne hjælpe på nogle af følgerne af kræftsygdommen eller behandlingen (35%)

Fakta om undersøgelsen

Formålet med undersøgelsen var at afdække kræftpatienters behov i de forskellige faser af behandlingsforløbet.

Spørgsmålene om alternativ behandling indgik som en del af den meget omfattende undersøgelse.

Undersøgelsen er en spørgeskema-undersøgelse. I undersøgelsen deltog kræftpatienter fra Fyns Amt, Ringkøbing Amt og hovedstadsområdet.

Af 2.245 adspurgte kræftpatienter returnerede 1.518 et udfyldt skema. Det giver en svarprocent på 68.

Mere om emnet

På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside finder du en rapport om undersøgelsen.

Herunder indsat fra Kræftens Bekæmpelse:

Kræftpatientens verden- Rapport nr. 03/2006

 

En omfattende empirisk undersøgelse af, hvad det vil sige at have kræft, og hvilke behov patienten har. Dels interviews med en stor gruppe behandlere og patienter, dels 1518 patienters besvarelse af spørgsmål om de forskellige faser i deres sygdom.

Med undersøgelsen "Kræftpatientens verden" foreligger for første gang en empirisk undersøgelse af, hvad det vil sige at have kræft, og hvilke behov patienten har. Undersøgelsen afdækker patienternes oplevelse af succes og svigt undervejs i forløbet. Der er ikke tale om en sort hvid situation, men om en nuanceret beskrivelse af, hvordan danske kræftpatienter oplever deres forløb.

Undersøgelsen er den hidtil mest omfattende herhjemme. Den er sat i gang af Patientstøtteudvalget og finansieret af Kræftens Bekæmpelses Hovedbestyrelse netop med det formål at kunne tilrettelægge patientstøttearbejdet langt mere præcist. Selve undersøgelsen er gennemført af Forskningsenheden, Palliativ medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital under ledelse af overlæge, Ph.d. Mogens Grønvold.

Den omfatter dels interviews med en stor gruppe behandlere og patienter, dels 1518 patienters besvarelse af en lang række spørgsmål vedrørende de forskellige faser i deres sygdom

Kræftpatientens verden - resume (98 kb)
- resume af undersøgelsen. Resultater, vurderinger og forslag (20 sider).

...særligt vedr alternativ behandling:

 

Gigtpatienters brug af alternativ behandling

Her finder du statistik om brugen af alternativ behandling blandt gigtpatienter.

Tallene stammer fra en undersøgelse blandt danske gigtpatienter, som er udført af Gigtforeningen i 2003.

Undersøgelsen bygger på svar fra 695 gigtpatienter.

Brug af alternativ behandling

76% af gigtpatienterne har inden for det seneste år brugt alternativ behandling herunder naturlægemidler og kosttilskud.

Mest brugte alternative behandlingsformer

Følgende alternative behandlingsformer er de mest brugte mod gigt-, ryg-, led- eller muskellidelser:

Massage/afspænding (39%)

Akupunktur (29%)

Zoneterapi (21%)

Magnetiske eller elektriske behandlinger (8%)

Healing (8%)

Begrundelser for brug af alternativ behandling

Gigtpatienterne angiver hyppigst følgende begrundelser for brug af alternativ behandling - herunder naturmedicin og kosttilskud:

Lindring af gigtsymptomer (74%)

Mener der er færre bivirkninger end ved medicin (40%)

Sundhed (29%)

Fakta om undersøgelsen

Formålet med undersøgelsen var at afdække brugen af alternativ behandling blandt gigtpatienter.

Undersøgelsen er en spørgeskema-undersøgelse.

Spørgeskemaet blev sendt i et antal eksemplarer til:

Landets 26 reumatologiske afdelinger

78 privatpraktiserende speciallæger

Gigtforeningens fire behandlingssteder

695 gigtpatienter returnerede et udfyldt skema.

Mere om emnet

På Gigtforeningens hjemmeside finder du en rapport om undersøgelsen.

Mennesker med gigts forbrug af alternativ behandling

 

Filosofien bag alternativ behandling

Dato: 15.06.01
Forfatter: Finn Collin, professor i filosofi.

Indledning

I denne artikel skitseres der nogle begrebsmæssige dimensioner, som kan anvendes til at sammenligne alternativ behandling med traditionel medicin. Som det fremgår, indtager alternativ behandling og traditionel medicin langtfra altid modsatte positioner på disse dimensioner; undertiden falder de sammen, og i disse tilfælde er der i papiret medtaget en eller flere yderligere syn på sygdom for at definere spændvidden i dimensionen. Dette er også gjort i andre tilfælde for at give en bredere sammenligning af de forskellige sygdomsopfattelser.

Nogle af dimensionerne angår sygdommens natur, andre vedrører behandlingen eller behandleren, endnu andre vedrører patienten.

Objektivistisme, sociologisme, subjektivisme

Denne dimension vedrører selve sygdommens status. En objektivistisk holdning anser sygdom for at være en objektiv størrelse, der eksisterer, uanset hvad patienten eller det omgivende samfund mener om sagen.

En sociologistisk holdning (som man også kunne kalde en socialkonstruktivistisk holdning) mener, at sygdomme i alt væsentligt er konstruktioner. Heri ligger for det første, at det varierer fra samfund til samfund hvorvidt noget betragtes som en lidelse (et onde der kræver behandling) og dermed en sygdom, for det andet at sygdomstilstandes definition og karakteristik fundamentalt set er et spørgsmål om, hvordan vi vælger at beskrive og kategorisere verden. Det socialkonstruktivistiske synspunkt har især spillet en rolle mht. spørgsmålet om, hvorvidt en given afvigelse fra det normale (= det statistisk almindelige) skal betragtes som en sygdom, dvs. noget der kræver behandling. Konstruktivistiske standpunkter har været energisk fremført især mht. mentale lidelser, seksuelle afvigelser såsom homofili, fedme, og andre. Sygdomsbegrebet bliver derved stærkt ideologisk ladet.

En subjektivistisk holdning går ud på, at spørgsmålet om, hvorvidt man er syg, til syvende og sidst drejer sig om, hvordan man selv føler, at man har det, og hvordan man forholder sig til sygdommen. Traditionel medicin indtager en klart objektivistisk holdning til sygdomme: Sygdomstilstande eksisterer objektivt, de består i objektive fejlfunktioner i organer ofte fremkaldt af infektioner af bakterier og virus, og deres eksistens og karakter bestemmes ikke af, hvad patienten selv og det omgivende samfund mener om sagen. Denne holdning deles af mange alternative behandlere: Sygdomstilstande eksisterer objektivt, de defineres ikke ved patientens eller det omgivende samfunds forståelse af dem, tværtimod lægger mange alternative behandlere vægt på at de gængse fortolkninger af sygdom i vores kultur er forkerte, og at de rettelig er et spørgsmål om brud på visse harmonier og balancer, som den traditionelle sygdomsopfattelse ikke kender noget til. Der introduceres et totalt verdensbillede der rummer størrelser som Yin og Yang, auraer, kropsmeridianer etc., der angiveligt har objektiv eksistens.

Materialisme, spiritualisme, animisme

Denne dimension vedrører selve sygdommens natur. Den materialistiske holdning hævder, at sygdom fundamentalt er en del af den almindelige materielle virkelighed, det drejer sig om almindelige fysiske og kemiske processer styret af de kendte naturlove, der beskriver diverse kræfters virkemåde.

Spiritualismen mener, at sygdom drejer sig om særlige processer, der i en ikke nærmere angivet forstand er ikke-materielle, spirituelle eller åndelige og som ikke kan forklares ved de kendte naturlove.

Animismen hævder, at sygdom er et spørgsmål om angreb af størrelser der i en ikke nærmere bestemt forstand er personlige; de er en form for væsener eller aktører. De kan derfor behandles ved metoder, der har karakter af uddrivning, hvor det angribende væsen anråbes og lokkes eller tvinges til at forlade patienten. Dette standpunkt kendes fra primitiv magi, men har også traditionelt en plads i katolsk tænkning, og lever øjensynligt stadigvæk et skjult men reelt liv i den danske folkekirke.

Traditionel medicin er konsekvent materialistisk mht. somatiske sygdomme og prøver at udstrække samme tænkemåde til psykiske lidelser, der helst fortolkes som fejlfunktioner i hjerne og centralnervesystem. Påvisningen af, at talrige sygdomme skyldes infektioner, og analysen af de inficerende organismers virkemåde i biokemiske termer regnes for en af den materialistiske sygdomsopfattelses største triumfer.

Alternativ behandling har ofte stærke træk af spiritualisme, men har også overtaget aspekter af materialismen ved den måde, hvorpå de spirituelle påvirkninger tænkes, såsom i form af kræfter og energier, der muligvis kan måles ved fysisk testapparatur, etc. Et karakteristisk træk ved filosofien bag megen alternativ behandling er tanken om, at skellet mellem det materialle og det åndelige er en overfladisk opfattelse, der skal overvindes. Vejen til helbredelse går gennem den indsigt, at krop og sjæl er aspekter af en enkelt bagvedliggende virkelighed, hvori dette skel er ophævet. Derimod synes der sjældent at være tale om animisme i alternativ behandling. (Se dog pkt. 4, hvor handlingsorienteringen mht. behandleren muligvis kunne være en konsekvens, eller en rest, af en implicit animisme).

Handlingsorientering, procesorientering

Denne dimension vedrører både behandleren og patienten. For behandlerens vedkommende består en handlingsorienteret fortolkning i, at det hævdes, at der er behov for en menneskelig handling for at sikre en helbredelse; helbredelse kan aldrig komme i stand i kraft af en mekanisk eller død proces. Omvendt betyder procesorientering, at sygdom ses som en tilstand, der kan helbredes ved en proces som ikke behøver at have karakter af en menneskelig handling.

Hvad angår patienten, består handlingsorientering i, at det understreges, at helbredelse kommer i stand ved at patienten selv gør en aktiv indsats. Ifølge psykoanalysen kommer helbredelse f.eks. kun i stand, hvis patienten indser grunden til sine lidelser i fortrængninger etc. og ophæver disse fortrængninger ved gennem en eksistentiel handling at tage ansvaret for de fortrængte handlinger eller oplevelser. Psykoanalysen kombinerer i øvrigt en handlingsorientering mht. patienten med en delvis procesorientering mht. behandleren: Terapeuten skal blot optræde som en neutral og upersonlig instans, der skubber til patientens egen helbredelsesproces, men må ikke indgå for intimt som person i denne proces.

Alternativ behandling er hovedsagelig handlingsorienteret, hvad angår behandleren: Man kunne aldrig erstatte healeren med en robot, der kunne udføre operationer mm. Tilsvarende er den ofte handlingsorienteret mht. patienten: Helbredelse ses ofte som betinget af, at patienten lægger sit liv om for at bringe sig i overensstemmelse med universets harmoni, osv. Denne handlingsorientering synes dog ikke at være universel: Ifølge mange alternative behandlingsformer kan patienten være passiv så længe behandleren gør sine ting korrekt, der kræves ingen særlig indsats fra patientens side.

Traditionel medicin er procesorienteret. Hvad angår behandleren, prøver man hele tiden at erstatte lægens indsats med de mere præcise præstationer, som kan leveres af maskiner - til overvågning af narkose og af respiratorer, til dosering af medicin, etc. - og der er i teorien ingen begrænsning her. Der indføres stadig mere raffineret apparatur til at assistere kirurgen ved operationer, og i princippet kunne lægen selv erstattes af en robot. Der har også været investeret store summer i ekspertsystemer der skal kunne udføre eller lette lægens diagnosearbejde. Hvad angår patienten, er holdningen ofte at denne principielt ikke har nogen særlig rolle mht. sin egen helbredelse. Patientens opgave er principielt blot at underkaste sig lægens behandling. Dog er traditionel medicin mere handlingsorienteret for så vidt den beskæftiger sig med forebyggelse snarere end behandling.

Sondringen mellem procesorientering og handlingsorientering har betydning for den rolle, som kan tillægges blindtestning i afprøvning af sygdomsdiagnoser og af behandingsmetoder, idet en handlingsorientering i forholdet mellem behandler og patient udelukker blindtestning, eliminering af placebo-effekt, o. lign.

Holistisk, analytisk

Dette punkt vedrører forståelsen af sygdomme, og drejer sig om hvorvidt sygdomme ses som noget der kun kan forstås i deres helhed, eller noget der kan forstås ved at analysere sygdomsfænomenet ud i et antal elementer, i isolation for helheden. Traditionel medicin er entydigt analytisk, idet sygdomme søges forstået ud fra deres materielle, fysiologiske komponenter. Disses virkemåde menes at kunne forstås i isolation, f.eks. ved laboratorieeksperimenter. Alternativ medicin er oftest holistisk, idet det afvises at sygdomme kan forstås ved en analyse af enkeltelementer. I stedet er det patientens totale kropstilstand (og sindstilstand), der skal forstås. Undertiden udstrækkes holismen til også at inddrage hele patientens livsmåde og dens sammenhæng med en universel orden.

Visse dele af socialkonstruktivistisk medicin er holistisk i en tilsvarende radikal forstand, idet det hævdes at sygdomme kun kan forstås i deres fulde sociale kontekst. Sygdomstilstande ses som en slags sociale typifikationer, som samfundet påfører det enkelte individ, med deraf følgende konsekvenser i form af behandling, krav om bestemt adfærd, etc. Forståelsen af en sygdomstilstand må derfor omfatte en forståelse af den sociale kontekst, i hvilken den pågældende diagnose anvendes. Sådanne standpunkter har spillet en betydelig rolle i fortolkningen af den historiske udvikling i diagnose og behandling af sindssygdomme, af seksuelle afvigelser (perversioner), i synet på alkoholisme og narkomani som lidelser eller umoralske adfærdsafvigelser og mange andre.

Den alternative behandlings holistiske ideologi kommer i vejen for traditionelle testningsformer, der typisk forudsætter, at et fænomen kan udanalyseres i sine komponenter, og at dets egenskaber kan undersøges i isolation (f.eks. i form af laboratorieeksperimenter) fra den helhed det normalt indgår i.

Almene principper, enkelttilfælde

Der drages i videnskabsteorien traditionelt en kontrast mellem videnskabelige tilgange, der beskæftiger sig med det generelle, herunder generelle lovmæssigheder (som fysik og kemi), og andre der beskæftiger sig med enkeltstående tilfælde (såsom historievidenskab). Sondringen bruges i nuværende sammenhæng til at skelne mellem sygdomsforståelser, der hævder at hver sygdomstilstand er unik, kontra en opfattelse der hævder, at det centrale i ethvert individuelt tilfælde altid kan gribes i almene termer og hertil svarende lovmæssigheder. Alternativ behandling tenderer imod at være orienteret imod enkelttilfælde, mens traditionel medicin er orienteret imod det almene. Det understreges ofte, at healeren ikke gør brug af en strengt regelstyret procedure i diagnose og behandling, men udnytter sin særlige erfaring og intuition. Dette udelukker ikke, at de alternative behandlingsformer baserer sig på et verdensbillede, der er formuleret i generelle principper, og indlæres igennem generelle tommelfingerregler og læresætninger. Men den konkrete behandlingspraksis er ikke afledt af det generelle verdensbillede i nogen strikt forstand.

Sondringen har umiddelbart konsekvenser for teoridannelsen omkring sygdomme og behandlingen af dem, idet et sygdomsopfattelser der er orienteret imod enkelttilfælde stiller sig skeptisk mht. muligheden af at nå en generel erkendelse vedr. sygdomme. Et sådant standpunkt vil heller ikke tillægge statistiske efterprøvninger etc. nogen endegyldig rolle. Statistikker vedrørende helbredelsesprocenter kan ikke sige noget afgørende om effekten af de alternative behandlingsformer i det konkrete enkelttilfælde.

 

 

 

 

PowerZones indehaver:

Camille Raisch-Untereiner

Har opnået retten til at anvende kvalitetsbetegnelsen

Registreret
Alternativ
Behandler
(RAB)

For at opnå RAB betegnelsen stilles der særlige krav, herunder min. 400 timers undervisning samt bestået eksamen i anatomi og fysiologi.

Du kan læse meget mere om RAB ordningen på Sundhedsstyrelsen hjemmeside ved at klikke her

PowerZones

v/ Camille Raisch-Untereiner
Telf. 20 67 56 17
Mail: camille@powerzones.dk

Behandling kun efter forudgående aftale